Fortælleworkshop.
Denne workshop består af konkrete øvelser til fortælling, samt refleksioner over hvordan fortælling kan bruges i hverdagen, både til samlinger og i undervisningen.
Formål:
At styrke det levende ord og fortælling i skolen som dannelsesprojekt, at styrke elevernes livsduelighed. At eleverne møder fortællinger, som et redskab til empati, refleksion over egen adfærd, tilhørsforhold og muligheder. Et stærkt nærværende møde mellem lærere og elever.
Mål med workshoppen:
Den enkelte lærer får trænet fortællemusklen.
At personalet får et fælles sprog og en værktøjskasse til fortælling.
Indhold:
• Det levende, sansende og billedfulde sprog
• Kroppen som medfortæller / skyggebevægelser
• Bearbejdelse af kendte fortællinger til genfortælling.
• Memorering
• Fortællevinkel
• Stemmen og pausen
• Kontakt til publikum
Vi tager udgangspunkt i morgensamlingen, en disciplin som jeg elsker, men som jeg også synes er ret vild og svær. En morgensamling er noget, som kan farve resten af dagen. Eksistensfilosofisk efterklang, at mennesket bliver inspireret til at forholde sig til sig selv, sin situation og til de muligheder, som det stilles over for. Men hvad skal en morgensamling så indeholde og hvordan skal den formidles?
Baggrund:
Bolette Elvstrøm er fortæller og et skrivende menneske
Underviser i fortælling og meget andet
Tidligere efterskolelærer / forstander, højskolelærer.
Uddannelse
BA i Teatervidenskab, Procesledelse samt Innovation og Iværksættelse, Københavns Universitet
“Instruktion og auteur”, efteruddannelse på Odsherred Teaterskole
Skuespillerlinje på Skandinavisk Teaterskole
Læreruddannelse på Aalborg Seminarium med linjefag i musik og samfundsfag
6000 kr. + transport.