Fortællekoncert om Grundtvig for fri- og efterskoler og højskoler

 

“Vi havde en mørk efterårsaften besøg af forestillingen Grundtvig lever og hvilket energiboost vi fik. 
Oplev det og byd Bolette og Jakob indenfor på jeres grundtvigske fri-, efter- og højskoler!”

Kim Nesager Røge, forstander Snoghøj højskole

2. sep. 2022 er det 150 år siden Grundtvig døde – men er han egentlig død, kan vi stadig se spor af ham i dag? 
Vi mener at 150-året giver anledning til en hyldest af N.F.S.Grundtvig og hans store betydning for det danske samfund. 

Derfor har vi i lavet en fortællekoncert for unge, rettet mod elever på efter- og friskoler fra 8.-10.klasse.
En fortællekoncert der med de gode historier, musik, fællessang og storskærm i øjenhøjde med publikum, tager vore tilhørere med på en tour de force gennem Grundtvigs liv og meninger på 60 minutter

“Baunehøj Efterskole har haft fornøjelsen af Bolettes og Jakobs farverige, oplysende og oplivende “Grundtvig lever” fortællekoncert.”
Ulrik Goos Iversen, forstander på Baunehøj Efterskole

Bolette og Jakob Elvstrøm, der er fætter og kusine, er begge vant til både at optræde og undervise. De har de seneste år lavet flere fortællekoncerter sammen og har samlet al erfaring i at gøre “Grundtvig lever” både underholdende, lærerigt og vedkommende for et ungt publikum.
“Grundtvig lever” er iøvrigt blevet til med stor hjælp fra Grundtvigsk forum og ikke mindst Vartov’s seniorforsker Thorstein Balle.

“Vi var begejstrede – elever og lærere. Tak til Bolette og Jakob for en flot forestilling.”
Jørgen Buch, lærer, Vejen friskole